Følg Vibeke Hartkorn på Facebook Se YouTube-klip med Vibeke Hartkorn Følg Vibeke Hartkorn på Instagram
   

Personlig historie


Vibeke Hartkorn er datter af en dansk hospitalslaborant og en nigeriansk landbrugsstuderende, som senere blev en succesfuld forretningsmand i sit hjemland og importerede danske fødevareprodukter.
Vibeke er født og opvokset i Aalborg i en meget kulturelt og historisk interesseret familie, hvor det var en pligt at udvikle sit talent, og en livsstil at hjælpe andre. Det betød, at Vibeke fra helt lille pige deltog i sine bedsteforældres omfattende lokale humanitære arbejde, og det er derfor en helt naturlig følge, at Vibeke i dag varetager en række frivillige ambassadørskaber for danske og internationale hjælpeorganisationer som Dansk Folkehjælp, MS Action Aid, Eccowalkathon etc.

Vibeke Hartkorn er uddannet tv journalist, og efter etableringen af egen kommunikationsrådgivning i 2007 også trænet indenfor professionelt bestyrelsesarbejde, coaching og trænet i USA indenfor kommunikations- og dialogteknikker. Har de seneste 7 år undervist på private leder- og bestyrelsesuddannelser og på universiteter i kommunikation.
Professionel bestyrelseskandidat og medlem af private og statslige advisoryboards samt optaget i flere executive business netværk.

Vibeke Hartkorns erhvervskarriere i mediebranchen varede i 16 år som tv tilrettelægger og redaktør i mellemlederpositioner med ansvar for personale, budgetter, koncepter og nyhedsjournalist: senest som prisbelønnet nyhedsvært på DR´s TV Avisen (2001-2007)
Efter arbejdet med en dokumentarserie om de største familieejede danske virksomheder, og som interviewer af mange visionære erhvervsfolk, besluttede Vibeke sig for, at det ville være mere inspirerende at være med til at udvikle danske virksomheder, end at fortsætte i den stramt definerede rolle som nyhedsvært. Den endelige beslutning blev taget i 2006 efter arbejdet med bogen Powerqvinder, som viste hvor vigtigt det er at have mod til at gå efter sine drømme.

Siden 2007 har Vibeke Hartkorn arbejdet som selvstændig strategisk rådgiver og kommunikationstræner, og har siden skabt resultater og inspiration for både små og store danske og nordiske virksomheder og store internationale brands, enten som coach for ledere, strategisk forretningsudvikler, workshop-træner for medarbejdergrupper, som ordstyrer på konferencer eller som foredragsholder og motivational speaker.

Privat er Vibeke gift med Anders Ibsen, tidligere officer i de danske specialtropper, nu chef for Nordeas ledelsesudvikling. Parret bor i København, og bruger fritiden på at rejse rundt i verden også for at efteruddanne sig, læse business bøger, dyrke motion og være i pagt med naturen i familiens nordsvenske fjeldhytte. Vibeke er desuden en gourmet interesseret amatørkok, hvilket gav en andenplads i finalen af tv dysten "4-stjerners middag" i 2010.


     
     
Vibeke Hartkorn Kommunikation • Amaliegade 41 • DK-1256 København • Tel.: +45 5150 9213 • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!